D.12-12-04 mødte jeg verdens største og mest muskuløse kvinde. Her er en beretning. Session med Renne Toney i Stockholm d. 13 december 04. Jeg skal møde verdens stærkeste og mest muskuløse kvinde. Hverken mere eller mindre. Det er vildt spændende. Umiddelbart tyder de amarikanske mål, der er opgivet på hende på, at hun måler omkring 1.75, eller måske en smule mere, vejer omkring 90 kg eller lidt mere, har en biceps på omkring 50 cm ( hvilket er helt vildt meget - min er på 37 !!! ), og iøvrigt er i stand til at bænkpresse noget der ligner 150 kg med 10-12 reps. Aftalen er, at vi skal lægge arm, bryde, måle størrelsen på hinandens biceps ( jeg medbringer et målebånd ) og mon så ikke, der bliver tid til at hun kan posere lidt for mig med hendes enormt store krop. Hvordan mon hun ser ud ??? Jeg forestiller mig, at hun er enorm. Større end på billeder på nettet. Rent faktisk er jeg ikke sikker på, at jeg kan nå rundt om hendes bicepsmuskler med een hånd. Jeg forestiller mig også, at hendes ben er kæmpestore, vildt muskuløse og sindssygt stærke. Jeg tror, at hendes ansigt er rimelig maskulint, men også pænt og sexet. Så forestiller jeg mig, at hun er en sød og venlig og ikke specielt dominerende person. Jeg har netop talt med hende i telefonen, og hun lød faktisk meget feminin omend en smule afmålt og reserveret. Hvad glæder jeg mest til ? Først og fremmest glæder jeg mit til at SE hende. Det er vildt spændende om hun er så kæmpestor som jeg forventer. Så glæder jeg mig til hele set-upet. Det at gå rundt for at finde hotellet og ikke mindst minutterne lige op til vores møde hvor spændingen stiger, adrenalinet pumper rundt i kroppen og jeg tager elevatoren op til hendes værelse, bevæger mig langs gangen hen for at banke på døren. I disse minutter føler jeg virkelig at jeg er i live. Naturligvis glæder jeg mig også til at mærke hendes kræfter og power. Følelsen af at blive fysisk overmandet af en kvinde er helt fantastisk og totalt umulig at beskrive med ord. Hvor stærk er hun mon - hvordan vil jeg klare mig ??? Jeg forestiller mig ikke, at hun vil levne mig ret mange chancer i vores styrkeprøver. Realistisk set vil jeg ikke kunne komme til fadet i hverken armlægning eller brydning. Jeg tror ganske enkelt, at hun har så meget kraft og råstyrke, at hun stort set kan behandle mig som hun har lyst til. I armlægningen tror jeg, at hun vil være totalt overlegen og nærmest i stand til at lege lidt med mig. Det vil sikkert være sådan, at hun let kan sidde og holde min arm og så iøvrigt banke den ned i bordet såsnart hun har lyst. Og i brydningen tror jeg, at hun qua sin råstyrke vil kunne smide rundt med mig næsten som det passer hende. Jeg tror ikke, at hun er det store lys rent teknisk. Men simpelthen bare bomstærk. Nu må vi se. Jeg er lige nu ved at pakke tøj, målebånd mv ned. Jeg kan næsten ikke vente. Hvordan så hun så ud - og hvordan gik det ? Som forventet var de sidste minutter op til mødet et stort inferno af nerver i min krop. Tankerne piskede rundt i mit hoved : Ville hun overhovedet lukke mig ind på hendes room ? Hvordan var hendes humør ? Og hvordan ville det hele forløbe ? Og selvfølgelig : Hvordan så hun ud og hvor stærk var hun ? På vej hen til hendes rum pumpede adrenalinen rundt i kroppen. Jeg bankede på døren og efter 3 forsøg lukkede hun op. Der stod hun : Iklædt en hvid t-shirt og et par lange røde bukser. Allerede her afslørede hun et par gevaldige arme, men jeg turde ikke rigtig at betragte dem. Hun spurgte lidt til mine motiver for at besøge hende og svarede rent faktisk en smule skarpt på noget af det jeg sagde. Herefter fortalte hun lidt om sig selv og hendes interesse i kvindelig bodbuilding. Hun efterlod mig så alene og gik ud for at skifte tøj. Herefter kom hun ind i et par trusser, med et håndklæde om det meste af overkroppen og satte noget klassisk musik på. Så skete det : Håndklædet gled af og ord blev næsten overflødige. Aldrig, aldrig har jeg set noget lignende. En ufattelig muskuløs krop og nogle enormt store lår, lægge og arme åbenbarede sig for mig. Hun havde kæmpestore og enormt markerede vener nærmest sprøjtende ud af kroppen. Jeg fik lov at røre hendes krop og igen var jeg totalt målløs : Rennes muskler er ikke bare enorme, de er også hårde som stål. Utroligt. Så gik vi hen til sengen og lagde arm. Først med højre : Jeg talte til 3 og idet jeg sagde "3" var jeg allerede under pres. En voldsom kraft hev fat i min arm, og selvom hun kun - ifølge hendes eget udsagn - brugte lige godt halvdelen af hendes styrke var jeg helt uden chance. Efter vel ca 10 sekunder var min arm nede. Så med venstre : Samme procedure. Denne gang forsøgte jeg også selv med fuld power fra start, men lige lidt hjalp det. Renne er alt for stærk for mig og igen blev min arm banket ned. Så jeg kunne jo godt fonemme hvor det bar henad med brydningen. Og ganske rigtigt : 10-15 sekunder, så lå jeg der. I disse megaarme uden nogensomhelst chance for at slippe fri. Næste "kamp" : Renne ligger på alle fire og opfordrer mig til at lægge hende. Det er simpelthen ikke muligt. Jeg kan ikke rokke hende ud af stedet. Det er som at forsøge at flytte et bjerg. Så det må jeg bare opgive. 3 kamp : Renne lægger sig på ryggen og invitere mig til at sætte sig ovenpå hende. Og så går vi i gang igen. Pludselig kan jeg mærke at hendes enorme power sættes ind og så er det slut med at være ovenpå. Med voldsom kraft bli'r jeg overmandet af denne ekstreme naturkraft og oplever i bogstaveligst forstand at begge ender bli'r bukket sammen om mig idet hun presser mit hoved opad og mine ben nedad i et greb jeg aldrig har oplevet før. Jeg skynder mig at opgi'....... 4 kamp : Vi starter - som i den første kamp - på knæ og lægger hver vores hånd på modpartens skulder. Jeg kan ikke rigtig komme til at angribe, men det er nu heller ikke særlig aktuelt for pludselig angriber Renne med en voldsom aggresivitet. Jeg forsvarer mig alt hvad jeg kan, men så bli'r jeg - med en lynhurtig manøvre - totalt tilintetgjort og så ligger jeg der igen. Totalt forsvarløs i armene på Renne som ikke anstrenger sig synderligt. Så øges presset stille og roligt på min nakke og jeg opgi'r. Det er vist det klogeste.