Marianne, Part 1 Af Henrik Marianne lever af rige mænd - en brutal historie Denne historie er det pure opspind, og enhver lighed med nulevende er fuldstændig tilfældig. Historien bør ikke læses af personer under 18 år eller af folk med sarte nerver! *** Marianne er nærmest at betragte som et overmenneske - jeg vil prøve at beskrive hende for dig, så godt som jeg nu kan. Selm om du er nødt til at møde hende for virkelig at fatte hendes udseende og fremtoning: Hun er 27 år gammel, født i Lemvig, 206 cm høj og vejer 98 kg. Hun måler mellem 115 og 128 cm rundt om brystet, alt efter om hun lige har trænet, spiler brystet ud eller bare står helt almindeligt. Hendes talje er 74 cm. og hendes hoftemål er 92 cm. Hendes enorme brystmål skyldes både en utrolig trænet muskulatur samt et par overdådige bryster, der skal bruge en 100D BH for at kunne holdes dækket. Som regel bruger hun en elastisk strop - dels fordi hendes bryster ikke behøver nogen BH til at holdes oppe og dels fordi BH er ubehagelig for Marianne, hvis hun bruger sine muskler. Flere gange er hun kommet til at ødelægge en BH ved simpelthen at sprænge den med sine arbejdende muskler. Hun har langt glat mørkt hår, et pænt ansigt med høje kindben og er altid sirlig og meget velsoigneret - faktisk er meget pæn pige at se på; hvilket de færreste lægger mærke til pga af hendes iøjefaldende fysik. Selvom Marianne altid forsøger at skjule sine dimensioner, er det helt umuligt for hende: Alene hendes højde og hendes bredde skuldre kan jo naturligvis ikke skjules. Men tag ikke fejl! Hun skjuler kun sin fysik for nemmere at komme i kontakt med offeret - inderst inde er hun stolt over sig selv, og elsker at vise sig frem i de rette omgivelser... Marianne har taget de første 3 år af medicinstudiet; men stoppede herefter for at hellige sig sin "karriere": At tage fra de rige og... beholde det selv! Vores historie begynder hjemme ved Marianne en helt almindelig mandag aften... Marianne sidder i sin stol og læser i et af hendes uundværlige ugeblade - uundværlige fordi det er gennem disse hun finder sit næste offer. Ved at bladre de forskellige blade igennem har hun udset dig næste offer: Harlem Globetrotters kommer på besøg i Brønby-Hallen i næste uge for at give opvisning, og med i truppen er en af holdets største stjerner nogensinde: John Hughe. John har spillet som NBA-prof i 12 sæsoner, indtil et overbelastet hjerte tvang ham til at skrue ned for blusset - han er idag 31 år og i hans bedste alder som basket-spiller. Alle er enige om, at John ville være en kæmpestjerne også i selve ligaen idag, og han er en af de få, som Nike betaler i dyre domme uden at vedkommende laver andet end shows! Marianne beslutter sig for at tage ind til showet. For købt sig en god billet på en af de forreste rækker og glæder sig til aftenen endelig kommer. Hun tager ind til showet i et par sorte elastine-bukser af den type, der sidder helt tæt til benene og en kæmpestor, rød, vamset, hjemmestrikket rullekravetrøje - hun var 100% sikker på at alle ville få øje på hende den aften... Harlem begynder deres opvisning og Marianne hujer begejstret og klapper som enhver anden basket-fan ville gøre. Og der er ikke engang gået 10 minutter inden hun har haft direkte øjenkontakt med John og gengældt hans smil til hende - 1. etape er veloverstået! Resten af showet bruger hun på at gengælde Johns smil og smile genert til ham - det er helt tydeligt at John er vældigt opsat på at kigge på denne enorme kvinde med de flotte slanke ben så ofte som det er ham muligt under showet, konstant forsøger hans hjerne at finde en måde hvorpå han kan komme i kontakt med hende, selvom hun virker en anelse buttet (tror John). Så i pausen mellem 3. og 4. quarter fortæller han sin plan til Robert, en af medspillerne. Og kort inde i 4. quarter udfører de så deres plan: Robert afleverer en tilsyneladende helt umulig bold til John, som alligevel forsøger at få fat i den ved at springe ud over sidelinien i et gigantisk tigerspring - planen er at lande midt i alle publikummerne meget tæt på Marianne, så han kan få visket en lille besked til hende! John får fat i bolden og får den helt fantastisk drejet tilbage ind på banen. Desværre (tænker John) er han alt for vild og er nu helt ukontrolleret på vej til at brage ned midt mellem anden og tredje række - mere eller mindre oven i de pladser hvor Marianne sidder midt i. Men idet John forventer at høre sig selv lande som en bombe midt i det hele, kan han mærke sin bane blive stoppet. Faktisk føler han sig nærmest placeret pænt på jorden igen; men det hele går så stærkt at han ikke når at lægge mærke til hvem, hvordan eller hvorledes. Kun at alle klapper begejstret - især Marianne som står lige foran ham og ser ham udfordrende ind i øjnene!!! John havde aldrig prøvet at stå og se pige i øjnene før, på nær hvis hun stod på en stol - men her står en sød og flot pige lige foran ham i et par flade sorte tennissko og kigger ham direkte ind i øjnene. Han bliver lidt chokeret, men siger alligevel "Thanks Ma'am - Hopefully you're okay?" til Marianne, som bare nikker smilende. Han læner sig ind til hende mens han hvisker: "See you outside at 10 - okay?". Marianne siger bare "I'll wait for you!", hvorefter John skynder sig ind på banen igen under dundrende klapsalver... Klokken er ikke mere end kvart i 10 da Marianne ser John komme ud fra en bagdør og vinker efter hende. Hun går hen til ham for at se sit offer lidt bedre an. John må være ca. hendes højde, måske et par cm. højere. Ellers er han bygget som en typisk basketspiller: Brede skuldre og veltrænede arme med store bølgende muskler, som John tydeligvis elsker at vise frem. "Hi Lady. My name is John, you are...?" "Im Maryann", siger Marianne smilende til John. "You play a great game!" "Thanks Maryann. May I buy you a cup of coffee or maybe a beer?". Marianne nikker smilende til ham, og de følges ad ind på en café. Mens de sidder og hygger sig på caféen kan John ikke lade være med at beundre Mariannes fantastiske ben - selvom hun sidder afslappet, synes han alligevel at han kan se tydelige muskler gennem de stramme bukser. Efter en 20 minutter laver Marianne så sit glansnummer: Hun rejser sig for at gå på WC, og idet hun rejser sig løfter hun lige op i den store hjemmestrikkede trøje for at rette på bukserne. Og det virker også i aften! John kan jo ikke lade være med at kigge, så da Marianne retter lidt på bukserne, er det pludseligt helt tydeligt for John, at Marianne altså ikke er en smule buttet! Hendes faste numser stritter begejstret og det er tydeligt at hendes talje er tyndere, selvom John ikke kan se den for trøjen. Hvad John derimod med sikkerhed kan se, er at hendes lidt buttede fremtræden skyldes hendes kolossale bryster, som hun lige fik vist meget kort med hendes lille "optræden". De næste par minutter hvor John sidder helt alene og venter på Marianne, drejer al hans tankevirksomhed sig om at få mulighed for at se om alle hans fantasier virkelig kan passe. Da Marianne kommer tilbage igen er John langt væk i tankerne; men han vender hurtigt tilbage da Marianne spørger: "How long time are you staying in Denmark" "Huh, we are leaving again tomorrow. We have a show in Stockholm tomorrow!" "Sikke meget du rejser", siger Marianne interesseret. "Er det ikke spændende at se så meget af verdenen?" "Jo nogle gange", tilføjer John. "Men fx her i Danmark: Vi kom imorges, og jeg skal være tilbage på hotellet igen inden kl. 23:00". Og det er alt alt for snart tænker John. "Hvilket hotel bruger i John", spørger Marianne mens hun med en frisk bevægelser fejer håret om på ryggen - en bevægelse hun ved fyrene elsker fordi hendes bryst igen står helt tydeligt frem et ganske kort øjeblik. Og hvis man ellers kiggede det rigtige sted, ville man også kunne se en tydelig overarmsmuskel springe frem under den vamsede trøje; men det er der ingen, der lægger mærke til! Og John kigger da også hypnotiseret på hendes svulmende bryst, indtil han pludselig er bevidst om, at Marianne sidder og kigger ham ind i øjnene og derfor udmærket ved hvor hans øjne har hvilet de sidste par sekunder. Lettere flov får John fremstammet et: "Hotel d'Angleterre eller noget i den stil hedder det vist, jeg har adressen med mig." Selv om Marianne har været der flere gange siger hun interesseret: "Hmmm, det er byens fineste hotel - det skulle være så flot derinde???" John griber straks den chance han lige har fået foræret: "Jeg vil da gerne vise dig lidt rundt derinde, jeg har min egen suite helt oppe!" "Hvor spændende", udbryder Marianne glad. "Skal vi ikke tage afsted med det samme, du skal alligevel være tilbage om 25 minutter." De beslutter sig for at gå de ca. 10 minutter hen til hotellet; mens de går spørger Marianne: "Må du gerne have besøg for jeres coach?" "Nej, det er helt forbudt", skummer John. "Kan jeg så ikke bare komme op 10 minutter senere? Jeg ville så gerne se en suite; men selvfølgelig hvis du skal i seng for at være frisk imorgen, såååhh" "No no", afbryder John hende, "Du kan roligt komme op. Men gi' mig lige 15 minutter, så jeg kan "gå i seng" i stedet for. Så er der ingen fare for at coachen kommer farende ind. Og så kan vi måske nyde en lille spids fra minibaren også?" Mariannes plan forløber perfekt: Hun vil aldrig blive forbundet med John og hun er sikker på at de ikke bliver forstyrret: "Det er fint nok med mig" John giver Marianne værelsesnummeret, som viser sig at være præsidentsuiten, hvor der ikke engang er naboer, da suiten er omgivet af elevatoren og et depot og er placeret nede i hjørnet af bygningen - hotellets fredeligste område! 20 minutter senere træder Marianne ind ad hotellets fordør iført en grå cottoncoat, en stor hat og glider graciøst gennem forhallen mens hun venligt smiler til receptionisten, der returnerer hendes smil. Hun fortsætter direkte op til Johns værelse, hvor hun igen iført sin tidligere "forklædning" blidt banker på Johns dør. Der går ca. 30 sekunder inden John åbner for hende - Marianne er vant til at fyrene på dette tidspunkt bruger deres sidste psykiske kraft på at spille lidt kostbare. "Min coach siger vi skal have skiltet på, når vi er gået til ro" forklarer John troskyldigt, mens han med uskyldige øjne peger ned på det røde "Do not disturb" skilt. Marianne nikker forstående, men lader mere som om hun er optaget af at se suiten... John lukker døren bag dem med et "Please come in" Marianne vender sig om mod John og siger direkte til ham: "Har du ligeså meget lyst til mig, som jeg har til dig???" John smiler bredt, mens han uskyldigt siger: "Hva' mener du?" Marianne går helt hen til John, lægger en hånd på hver side af Johns hoved og giver ham et lidt forsigtigt og genert kys på munden. Mens hun langsomt fjerner sit hovede igen, masserer hun Johns kraftige nakkemuskler med en blid hånd, mens hun siger: "Sikke mange muskler du har!". John smiler bredt til hende (han elsker at vise pigerne sine kæmpe-biceps muskler og resten af sin veltrænede krop!) og spænder stolt sin højre overarms bicep. En stor mørk bold springer op fra Johns arm og Marianne lader til at være meget imponeret. Derfor spænder John også den anden bicep. "Du må godt nok være stærk, John! Må jeg prøve at mærke hvor stærk du er??" "Selvfølgelig", siger John med et stort smil. Marianne lægger nu venstre hånd oven på Johns højre bicep og omvendt, og begynder at trykke lidt på hans muskler. "De er godt nok store og hårde", siger Marianne beundrende. Og John spænder alt hvad han kan! Nu begynder Marianne at presse nedad på Johns biceps, for ligesom at presse Johns arme ind til kroppen igen. John går med på "legen" og løfter armene op igen; men Marianne begynder igen at presse armene nedad, men nu hvor hun ved at John er med på legen, så øger hun presset. John kæmper igen lidt imod, først kun lidt, men da det ikke hjælper, så forsøger han intenst at løfte armene op igen. Men det hjælper ikke og 10 sekunder efter har Marianne presset hans arme ind til kroppen igen - John kigger udfordrende på hende, og siger: "Du dyrker da vist også sport, hva little lady!?" "Ja, lidt aerobics", siger Marianne mens hun spænder hendes overarme. "Prøv at mærke min muskel, John!", siger hun legende. John griber fat om Mariannes overarme på samme måde som Marianne gjorde lige før ved ham - Marianne spænder sine biceps en lille smule, så hun ved at John kan mærke en lille bule. "Yeah", udbryder John begejstret, "I can feel some muscles in there!". Og med et smil begynder John også at presse Mariannes arme nedad og ind mod hendes krop. Marianne stritter ikke meget imod i starten men lader hans hænder folde hendes arme ind mod kroppen. På et tidspunkt skal Johns arme jo passere hendes bryster: John lader som om han ikke har tænkt sig at stoppe bevægelsen, og Marianne får behændigt indvaldsvinklen til at passe sådan, at Johns hænder tydeligt bumper ind i hvert sit bryst. "Sorry" udbryder John lettere bestyrtet over at have mærket så meget bryst så langt ude fra Mariannes krop, og samtidigt føltes det utroligt fast. John havde egentlig mest lyst til at presse lidt mindre på, så Marianne måske kunne presse armene opad igen. "Skidt med det", smiler Marianne tilbage, "De kommer tit i vejen!". Marianne kunne allerede mærke at John var ved at presse mindre hårdt, og havde gættet hans tanker. For at hjælpe sagde Marianne: "Er du ved at være træt, big guy!? Jeg synes næsten ikke du kan presse mine arme nedad mere - kan det virkelig passe?". Johns pressende arme var nu gået helt i stå... "Jeg har jo også lige spillet en hård kamp", sagde John smilende. Nu kunne han også mærke at Marianne pressede alt hvad hun kunne (troede John i hvert fald). Og han lod sine hænder blive presset langsomt opad... Igen mærkede han tydeligt Mariannes faste barm; denne gang bare endnu tydeligere - både fordi John var fokuseret på brysterne og fordi det hele gik noget langsommere denne gang. Nu fik John (selvfølgelig) den idé, at han ville stoppe bevægelsen, så han pressede hårdere på igen; mens han smilede til Marianne. "Du kan vist godt lide mine bryster, hva' John?", sagde Marianne direkte til John, stadigvæk smilende sødt til ham! "Ahmn, well of course", fik John sagt i en lidt anstrengt tone. Derpå pressede Marianne Johns hænder tættere ind mod brysterne og lavede en rystende bevægelse med overkroppen, der fik brysterne til at bølge let frem og tilbage. Det eneste John kunne sige var "WOW !!!", og det var det samme han tænkte. I det samme førte Marianne resolut armene op til vandret igen. John pressede lidt hårdere på for at føre hendes arme ned igen; men denne gang var Marianne ikke med på Johns leg, nu skulle de lege Mariannes leg! Så hun holdte sine arme vandret og drillede i stedet John: "Kan du ikke presse mine arme ned, hva' store stærke John. Det kan da ikke passe???". Og John pressede hårdere og hårdere uden noget resultat. Til sidst gik John lidt ned i knæene og sprang op i luften for at presse yderligere ned på Mariannes arme - i samme øjeblik gik Marianne lidt ned i knæ så John pludseligt var meget højt oppe i forhold til Mariannes arme. Men ligeså hurtigt rettede hun sig op igen, med det resultat at John nu havde sine strakte arme støttende på Mariannes overarme. "My God, du er jo extrem stærk. Hvordan kan du gøre det her, du er jo en pige!!!". Som svar på Johns spørgsmål spændte Marianne sine overarme, hvilket fik John til at hoppe op og ned i takt med at Marianne spændte og slappede af, spændte og slappede osv osv. Herefter to hun fat i Johns arme og kastede ham ned på gulvet igen - men det var nu en helt anden situation! En tydeligt forvirret John stod og kiggede ind i øjnene på en pige, som han på en gang var utrolig tiltrukket af og samtidigt var han også en lille smule utryg ved situationen. "Kan du godt lide stærke pige, hva' John", spurgte Marianne udfordrende mens hun samtidigt tog en hånd ned i skridtet på John og kærtegnede hans velvoksne godt stive pik. John kunne kun fremstamme et "Det ved jeg ikke, øh måske, det tror jeg..." Med et snuptag hav Marianne Johns store diller frem, så den nu stod strunk og strittede ud i luften. Hun kiggede ned på den, smilede til John, og tog så godt fat om hovedet og begyndte at massere ham intensivt. John reagerede øjeblikkeligt - det var tydeligt at hver en fiber af John nød behandlingen i fulde drag. Marianne gik helt tæt ind til John mens hun arbejdede videre på hans stive legeme, så tæt at hendes faste bryster pressedes ind mod Johns massive brystkasse. John reagerede ved at føre sin højre hånd op til Mariannes venstre bryst - stadig uden på Mariannes store vamsede trøje. Men det var alligevel tydeligt for John at mærke at Mariannes bryster var kolossale - og det selv om Johns store hænder var vant til at arbejde med basketbolde!!! John nåede ikke andet end lige at røre brystet og køre hånden undersøgende hen langs siden af brystet før han kunne mærke sine safter komme pumpende ud mod skaftet. Det kunne Marianne også, så lige før John kom slap hun hans pumpende pik, stak hånden helt ind under skridtet af John og løftede ham ganske ubesværet op fra Jorden. I samme sekund som John kunne sig selv blive løftet kom han fuldstændigt ukontrolleret, og mens han pumpede sin varme sperm ud i rummet kunne han føle sig selv blive løftet og kastet hen i en sofa, hvor han tumlede ned alt imens han fortsat sprøjtede rundt til alle sider. Da han efter 5-10 sekunder kom lidt til sig selv igen, kiggede han op på Marianne, der stod lige foran ham: "Først din tur, så min tur, så din tur, så min tur. Og så fremdeles! Skal vi ikke aftale det John???" John kiggede forvirret op, han anede ikke hvad der foregik eller hvad han skulle sige. Det eneste han var sikker på, var at han var nødt til have mere sex med denne fantastiske pige. Så John fór op fra sofaen og kastede sig over Marianne: "Nu skal du bare mærke fars kølle langt oppe i dig, baby!" proklamerede John smilende og selvsikkert. Hans forløsning var jo ikke helt vellykket, så han var mere end almindeligt tændt på en omgang hed sex med denne lækre sild. Marianne lod John omfavne sig, velvidende hvad der nu skulle ske! John tog hende om livet for at trække hende ind til sig. Den første overraskelse kom da John tog fat om Mariannes liv - han havde ikke regnet med en slank talje, der føltes som en mur at holde ved. Den anden overraskelse var, at han ikke kunne trække Marianne ind til sig - på en eller anden måde blev hun bare stående fast på stedet og kiggede udfordrende på ham. "Nej nej nej, John!", sagde Marianne. "Jeg sagde jo vi skulle skiftes til at have nydelsen! Og nu har du jo lige fået din første lille nydelse, så nu er det min tur til at få min nydelse!" John kiggede forundret på hende; men sagde alligevel: "Okay Baby, hvad skal jeg gøre?" "Du skal ikke gøre noget, John. Jeg skal nok styre det hele". Mens Marianne snakkede steppede hun to skridt baglæns og begyndte langsomt at tage den store tykke trøje af. "Ser du John, min sexuelle trang er nok lidt anderledes end de fleste andre pigers: Jeg kan kun rigtigt komme i omdrejninger, hvis det foregår sammen med store stærke mænd, der helst skal være både rige og kendte personligheder" "Så har du jo fundet den rette fyr", sagde John stolt og flexede endnu engang sine store biceps. Men smilet stivnede langsomt på Johns ansigt, og blev afløst af et ansigtsudtryk, jeg ikke kan forklare! For foran John så han langsomt resten af Mariannes krop blive afsløret: Hendes faste og spændstige baller, den slanke talje der hurtigt blev bredere og blev afløst en en massiv brystkasse, med nogle store struttende bryster der blev holdt inde af noget der lignede en overdimensioneret gymnastikdragt, der skulle have siddet helt fast og tæt ind til kroppen; men Mariannes bryster kunne dragten altså ikke rigtig klare. Mens Marianne fortsatte med at afsløre hendes enorme skuldre og nogle tykke arme, der var påklistret med lange lange tykke muskler, snakkede hun videre til John: "Ser du John, min tilfredsstillelse får jeg ved at dominere mændene, jeg løfter rundt med dem og straffer jer hårdt; men jeg er ked af at måtte fortælle dig, at du kun har et par timer tilbage til at leve i! John så måbende og fascineret på Mariannes krop, der udstrålede en styrke han end ikke kunne forestille sig. "Hvis du opfører dig ordenligt, vil du få masser af ufattelig dejlig sex! Hvis ikke må jeg straffe dig hurtigere og hårdere. Reglerne er simple: Du må ikke råbe eller bide - resten er lovligt. Og forresten: De samme regler gælder for mig!" Mens hun fortalte John reglerne, vidste Marianne John sin bicep, der massivt understregede at Marianne havde i sinde at føre sin tale ud i handling. John kastede sig ind mod Marianne, der roligt lod ham komme. Han forsøgte at wrestle hende ned på jorden, hvilket han ikke fik det store ud af. I stedet kunne han mærke at Marianne hoppede op om livet af John, kastede sine lange stærke ben omkring og klemte til med både ben og arme. John blev fuldstændigt opslugt af Mariannes kolossale omfavnelse og hendes vægt, der chokerede John, pressede hårdt på hans trænede benmuskler. Men Johns største problem var at hans hoved var fuldstændigt begravet i Mariannes bryster, og han havde ikke en chance for at komme fri. Efter få sekunder var han i total panik; men samtidigt lod Marianne ham slippe og John tog et par skridt baglæns mens han med et nervøst blik kiggede på Marianne, der bare stod og smilede til ham: "Bare kom an, John. Det er sådan jeg helst vil ha' det!" John følte sig forulempet og talt ned til, så han angreb Marianne med fornyet styrke. Denne gang ville han ikke lægge fingrene imellem, nu skulle det slutte! Så samtidigt med at han angreb svang han sin knyttede hånd direkte mod Mariannes mellemgulv med al den kraft han kunne samle i sin højre hånd. Johns hånd hamrede ind i Mariannes mavemuskler; men det kunne ligeså godt have været væggen - John kunne ikke mærke sin hånd eller underarm for bare smerte! John udstødte et højt "Aaaaaaaarrrrggg", og det var en stor fejl! __________________________ Fortsættes i anden del !!!