Gennembanket og ydmyget af bomstærke Jane. Opfølgning på historien "Jane, stærk som en bjørn". Efter at Jane havde overmandet mig i armlægning og brydning gik der nogle uger hvor vi hverken prøvede kræfter, dyrkede sex eller overhovedet talte om hvad der var sket den dag hvor vi endte med at være sammen. Men så en torsdag aften skete der igen noget. Mens vi sad og så fjernsyn spurgte hun pludselig om jeg havde noget for om søndagen. Da jeg svarede, at det havde jeg ikke foreslog hun en konkurrencedag og nævnte så flg. discipliner i en styrke-syvkamp : 1. Benpres. 2. Bicepscurls. 3. Bænkpres. 4. Stenkast 5. Armbøjninger. 6. Armlægning. 7. Brydning. Jeg kunne jo godt se, at det var en konkurrence hvor jeg ville få det mere end svært, men som sidst var tanken om at blive overmandet af Jane slet ikke til at stå for. Denne bomstærke kvinde med overarme på 40 cm var nu oppe på at bænkpresse 100 kg uden assistance med 5-6 gentagelser. Det var jeg ikke i nærheden af at kunne matche. På samme måde var jeg meget tvivlende overfor om jeg kunne lægge hende i arm eller klare hende i brydning eller i det hele taget bare vinde en eneste af vores konkurrencer. Men jeg var nu fast besluttet på at give hende det bedste jeg havde i mig og prøve at yde al den modstand jeg kunne. Fredag og lørdag kunne jeg mærke på Jane og hun gik og bagte op til søndagens konkurrencer. Jeg kunne også mærke, at hun forsøgte at psyke mig lidt. Fx. lørdag aften. Vi var begge på vej i seng, og mens Jane var ved at klæde sig af sagde hun til mig : "Kom her hen lille dreng" "Prøv at se mors overarme, det er dem du skal op imod på søndag". Og så tog hun sin skjorte af og spændte sine kolosale biceps lige foran øjnene på mig. "Prøv at føle på dem", udfordrede hun. Vildt imponeret lod jeg mine hænder glide henover hendes enorme muskler mens jeg tænkte på hvor fantastisk det ville være hvis jeg endnu engang kunne få den kæmpemæssige oplevelse at blive gennemkneppet af denne kvinde. Så tog jeg min trøje af, og Jane kiggede med et lidt mystisk blik på mig. "Der er noget over din drengede krop som jeg godt kan lide", sagde hun. "Men læg dig nu ned og sov, su skal jo være frisk til imorgen". Søndag morgen oprandt endelig og vi gjorde klar til vores konkurrencer. Først skulle vi ud i vores fælles træningscenter og kæmpe mod hinanden i benpres, bicepscurls og bænkpres. Konkurrencerne gik ud på, at vi hver fik forsøg til at løfte, at vi kun måtte tage max 3 gentagelser, at jeg skulle lægge ud de to første forsøg og at Jane skulle lægge ud i de to sidste forsøg, således der ikke var nogen af os der konstant havde fordel af, at kunne indstille sig på den anden. Konkurrencerne skulle så ganske enkelt afgøres ved at tælle det samlede antal løftede kg i de 3 discipliner sammen. Resultaterne blev som følger : Benpres : Jane - 2280 kg Jeg - 2280 kg. Altså uafgjort. Som atletikudøver har jeg meget stærke ben, og havde egentlig regnet at jeg ville vinde denne konkurrence. Men nej, også i sine ben var Jane stærk. Bicepscurls : Jane - 244 kg Jeg - 183 kg. Ikke så meget at sige. Jane var bare stærkest. Bænkpres : Jane - 1215 kg Jeg 540 kg. Totalt ydmyget. Andet kan jeg ikke sige. Resultatet var således 2-0 til Jane, da vi satte os op på hendes motorcykel og kørte hjem. Det var selvfølgelig mig, der sad bagpå, og følelsen af at hun bare styrede totalt mens jeg sad der og havde fat om hendes overarme bagfra var ubeskrivelig, ganske enkelt. Da vi kom hjem gik vi med et samme i gang med konkurrencen i stenkast. Vi havde fundet en stor sten på ca. 25 kg som vi simpelthen skulle kaste 3 gange hver. Vinderen var den, der kastede længst. Jane kastede længst alle 3 gange. Meget, meget længere end jeg. 3-0 til Jane, og så op i lejligheden for at lave armbøjninger og lægge arm. Vi startede med armbøjninger. Helt simple regler - den der tog flest vandt. Først Jane : 55 stk. Vildt imponerende. Så mig : 22 stk. Besejret igen. Og igen uden at jeg rigtig kunne presse hende. Så skulle vi lægge arm. Da vi havde lagt arm nogle uger forinden havde hun været meget klart overlegen. Denne gang blev jeg simpelthen blæst ud. Det var som om at hun virkelig nød at demonstrere hvor meget stærkere hun var blevet i mellemtiden, og hvor meget hun egentlig var stærkere end mig. Jeg syntes jeg fornemmede et helt specielt blik i øjnene på hende, de to gange hvor hun nærmest hamrede min arm i bordet i løbet af mindre end 10 sekunder. Senere på dagen fandt jeg ud af hvad det blik betød......... 5-0 til Jane og så var der kun brydekampen tilbage. Den del af konkurrencen som jeg på forhånd var mest sikker på at jeg ville tabe, og som jeg nærmest var lidt bange for. Min frygt blev ikke mindre da Jane, på vej ned på græsplænen i haven hvor kampen skulle foregå, sagde : "Sidste gang vi sloges var det fra siddende position i din seng, og der skånede jeg dig lille dreng" "Denne gang starter vi stående, og nu kommer du for alvor i menneskehænder". "Jeg vil ikke bare tæve dig, jeg vil også ydmyge dig, denne gang". Jeg rystede over hele kroppen - dels af frygt, dels af ophidselse - da vi gik i gang. Reglerne var, at vi skulle slås indtil een af os overgav sig. Det første der skete var, at Jane lavede en bevægelse som om at hun vil dukke ned og tage fat om mine ben. Istedet rettede hun sig lynhurtigt op, og fik fat om min nakke. I løbet af ingen tid havde hun tvunget mig ned i knæ, og snart lå jeg på græsset og sprællede i armene på denne bomstærke Jane. Jeg lå i et kvælertag som jeg med det samme kunne mærke, at jeg aldrig nogensinde kunne komme ud af. Alligevel ønskede jeg ikke at overgive mig. Dels var det vildt, seksuelt ophidsende, og dels var jeg alt for stolt til at ville lade hende vinde så let. Så jeg kæmpede og kæmpede. Men intet hjalp. Janes greb var uhyggelig stærkt, og jeg lå som i en skruestik. Pludselig skiftede hun greb og inden jeg så mig om sad hun ovenpå mig. Selvom jeg kæmpede som en gal fik hun alligevel presset mine arme op over mit hoved, og sad nu i total kontrol og smilte, mens hun kiggede ned på sit offer. "Hvad siger du så, lille dreng, er det på tide at give op, eller skal du have flere bank ?". "Jeg gi'r ikke op endnu Jane", svarede jeg bare, mens jeg forgæves forsøgte at ryste hende af mig. "Ok, men så må jeg desværre tilføre dig lidt smerte, lille dreng", sagde hun så - igen med dette lidt mystiske blik i øjnene. Hun placerede nu sine ben mellem mine og pressede så udad. Jeg var ved at blive splittet totalt ad....... Og nu skreg jeg af mine lungers fulde kraft : "Stop Jane, stop - jeg gi'r op". "Du er alt, alt, alt for stærk for mig". 6-0 til Jane og jeg var totalt ydmyget. Hermed sluttede vores konkurrencedag, vi gik i bad, og satte os hen på sofaen for at se en film. Jane i en undertrøjsbluse, med hendes kæmpestore overarme mere end synlige. Efter kort tid lagde Jane sig ned i sofaen, og sagde så pludselig. "Kom lille dreng, læg dig i mors arme". Hun bredte sin arm ud og jeg lagde mig lidt skråt under den, men samtidig med hovedet i en position hvor jeg kunne føle og lugte hende. Jeg begyndte samtidig at kysse hendes biceps og lade mine hænder glide rundt på kroppen af denne bomstærke kvinde som jeg jo vidste var i stand til at gøre hvad som helst ved mig. Efter an halv times tid rejste hun sig pludselig op, stillede sig op foran mig og beordrede mig til at rejse mig op også. Så spændte hun sine enorme biceps og sagde : " Kys dem igen lille dreng, kys og slik mors biceps, som lige har gennembanket dig". Jeg kyssede og slikkede det bedste jeg havde lært, og Jane virkede pludselig vildt ophidset. "Jeg elsker at være dig så overlegen, lille dreng". "Jeg elsker følelsen af, at kunne kontrollere dig fuldstændig, og det har ophidset mig helt vildt, at ydmyge dig totalt i dag". Det var altså derfor hun havde haft dette mystiske, ukendte blik i øjnene. "Og nu vil jeg bare HA dig", stønnede hun med en mørk, lidt barsk stemme. Hun løftede mig nu op i sine bomstærke arme, og bar mig ind ind i soveværelset. Her fik jeg en tur som jeg aldrig glemmer. Af denne ufattelige Jane, stærk som en bjørn.